Marcus Eilenberg | Tobias Harhoff | Interview - Zacco
Zacco logotype
Zacco logotype

Marcus Eilenberg

Senior Partner
Marcus.Eilenberg@zacco.com
+46 70 829 95 37
Stockholm

Jeg har været hos Zacco i Stockholm i lidt mere end otte år. Da jeg forlod universitetet i Lund som færdiguddannet jurist, arbejdede jeg først som dommerfuldmægtig, og senere blev jeg ansat i en større advokatvirksomheds IP-afdeling. I dag er jeg en del af Zaccos juridiske afdeling som Senior Partner.
tobias harhoff

Tobias Harhoff

Business Line Director Digital Brand
tobias.harhoff@zacco.com
+46 732 024 097
Gothenburg

Jeg blev ansat på Zaccos Gøteborg-kontor for ca. 2,5 år siden. Min stilling som Director for Digital Brands betyder, at jeg er ansvarlig for produktudbuddet inden for digital brands og har ansvaret for at bringe det på linje med resten af Zaccos produktudbud. Jeg har arbejdet med varemærker og domænenavne både online og offline de sidste 10 år.

Trademark-specialist, ansat hos Zacco siden 1990:


“Fordi vores arbejde går hånd i hånd, undgår vi de mest almindelige og dyre faldgruber for kunden”

Vores opgaver

Marcus: Jeg har en lang række forskellige arbejdsopgaver og funktioner. Jeg har en række kunder, som jeg er juridisk rådgiver for, næsten som om jeg var virksomhedens egen jurist. Desuden er jeg key account manager for en del større kunder. I den funktion arbejder jeg tæt sammen med kolleger fra andre regioner og forretningsområder, f.eks. med Fabio Pezzolato i København. Jeg er også dybt involveret i Zaccos asiatiske forretning og hjælper med at videreudvikle den sammen med Hajo Peters fra München. Nu hvor talen falder på det, går det pludselig op for mig, hvor meget samarbejde, jeg har på tværs af regioner, og hvor meget jeg nyder det!

Tobias: Jeg har fokus på at udvikle Zaccos Digital Brand-afdeling og sikre, at vi har et konkurrencedygtigt produkt til vores kunder. Det er også særdeles vigtigt, at vi kombinerer digital brand-produkterne med resten, f.eks. cyber security. Ud over det er jeg også team manager og jeg arbejder som konsulent for en række kunder, som jeg giver strategisk rådgivning om brug og beskyttelse af brands.

Sådan vi arbejder sammen

Marcus & Tobias:

Vi har arbejdet tæt sammen for to større kunder, der begge er koncerner med et antal datterselskaber. Marcus var key account manager og Tobias havde ansvaret for domænenavnsporteføljen. Vi arbejder rigtigt meget sammen selv omkring general rådgivning, og formålet er at involvere hinanden, hver gang vi er i kontakt med kunder. Kunden har fordel af kombinationen, fordi det ikke er muligt at komme så langt ind i tingene alene. Den store fordel ved Zacco er, at vi har højtkvalificerede eksperter inden for begge områder under samme tag; der er intet behov for at kontakte eksterne agenter.

“Vi er hver især eksperter inden for vores respektive områder, og vi føler, at vi er et team, vi kan svare præcist og detaljeret på alle spørgsmål. Det betyder, at vi kan deltage i kundemøder i den sikre overbevisning, at vi vil være i stand til at opfylde og sandsynligvis overstige forventningerne, og kunderne belønner os som regel ved at give os deres tillid.”

Vi kan endda udfordre hinanden og diskutere emner foran kunden. Sådanne diskussioner viser blot, at det, vi sigter mod, er at tjene kundens bedste interesse, og at det aldrig vil sætte den underliggende respekt, som vores relation bygger på, på spil. Fordi vores arbejde går hånd i hånd, undgår vi de mest almindelige og dyre faldgruber for kunden. Et eksempel på dette er, at vi sørger for at organisere varemærke- og domænenavnsregistreringer. På den måde kan ingen tredjepart misbruge offentlige varemærkeregistre til at erhverve domænenavne, som kunden har brug for til deres forretning.

Hvorfor vi stoler på hinanden

Tobias: Marcus er altid ekstremt velforberedt, og han kender kunden og forstår hans/hendes situation. Han har styr på det, men er samtidig afslappet og har fremragende sociale kompetencer. Han vil gøre alt for at opnå det bedst mulige resultat for en kunde.

Marcus: Vi fungerer ret meget på samme måde, Tobias er meget nem at gå til og han har også brug for at føle, at han har styr på tingene. Han har fantastiske kommunikationskompetencer kombineret med en tilbundsgående viden om sit felt. Og så jeg lærer meget af ham, når vi arbejder sammen. Vi har også en god personlig relation og deler personlige ting, selv om vi ikke omgås som sådan på grund af afstanden. Det gør tingene så meget nemmere, når du kan lide de mennesker, du arbejder sammen med.