Design
I dag er design en konkurrenceparameter – produktdesign er på mange måder bestemmende for, om et produkt får succes. Beskyttelse af et produkts udseende er derfor kritisk, når investeringer skal forsvares, designeres rettigheder og credits sikres, og der skal skabes muligheder for videre udvikling. Det er særligt vigtigt på markeder, hvor det er nødvendigt med en klar profil eller image. Designbeskyttelse er også en måde at differentiere et produkt på, som ellers ikke ville skille sig ud – set fra et funktionelt synspunkt.
Generelt er industrielle designere velorienterede om designregistrering, men der er en række andre muligheder for beskyttelse til rådighed. Brug eller samling af et produkt eller funktionalitet af et grundplan kan have patenterbare træk. Brugsmodeller kan give beskyttelse inden for det område, der ligger mellem de begrænsninger og restriktioner, som design- og patentsystemet giver, i en lang række lande. Desuden kan beskyttelse som 3D- eller vareudstyrsmærker være en mulighed, ligesom man skal holde sig beskyttelse i henhold til ophavsretten og markedsføringsloven, der angår uregistrerede rettigheder, for øje. Lige så vigtigt det er, at beskytte egne rettigheder, er det at respektere andres rettigheder ved at overvåge konkurrenterne og sikre sig det nødvendige forretningsmæssige og udviklingsmæssige råderum (freedom to operate).
Hos Zacco er det vores mål at give vores kunder den optimale blanding af de forskellige muligheder for at opnå beskyttelse ved at bruge vores resurser og viden inden for hvert enkelt juridisk område til at skabe en veldefineret IP-strategi.